Jeg har det fint. Har jeg lige fortalt mig selv mange gange. Er kommet hjem fra date m. guitarist.
Han hentede mig i bil på min adresse. Jeg havde taget mine fine, sorte blondekjole på, glattet mit hår og følte mig rigtig pæn. Måske lidt for pæn. Men da jeg så han havde habit på, fik jeg det lidt bedre med det.
Vi kørte ud i verden til en fin italiensk restaurant, hvor vi fik en usandsynlig lækker 3-retters middag. Spiste halvdelen af forretten (bruschetta m. pesto vert), lidt under halvdelen af hovedretten (pasta m. tomatsauce og rød pesto gratineret med ost - spiste dog ikke noget af osten) og lidt af den overdrevet lækre tiramisu. Han bestilte en flaske vin, som han lod mig drikke det meste af, da han skulle køre.
"Jeg har aldrig set et voksent menneske kæmpe så meget med en så lille portion" var hans kommentar til min spisning.
Nåede at blive lidt beruset inden turen gik tilbage til København og biografen. Tror nok, at filmen var god, men kunne slet ikke koncentrere mig. Jeg havde købt en pose lakrids og igennem hele filmen var det eneste jeg tænkte på, om jeg skulle spise et stykke. Det var forfærdeligt.
Da filmen endelig sluttede (formåede at spise 3 stk. lakrids) var vi ikke helt klar til at sige farvel. Så bilen blev parkeret hjemme hos ham, og vi tog ind til byen for at drikke en øl. Dumme mig fik en bøde. Bøde + mad = trist, uoplagt Ditte. Prøvede at tage mig lidt sammen, men det virkede ikke rigtig. Til sidst fortalte jeg ham lidt om, at jeg har kæmpet med nogle problemer. Og at jeg er på vej til at få hjælp, og hvor villig jeg er til at kæmpe. Utroligt, hvor overbevisende jeg kan være. Fandt på sætningen "jeg elsker det her liv for meget til at leve det på denne her måde", og har siden gentaget den 1 mio. gange inde i mit hoved. Jeg ved ikke, om jeg tror på det.
Klokken var lige pludselig 2, og vi havde ikke kysset. Og kun lige holdt i hånd i biografen. Fulgtes i metroen, hvor jeg bare var splittet. Fulgte med ham til hans dør, og prøvede lidt at sige farvel. Det kunne jeg ikke finde ud af. Så vi endte i sengen, han sagde ikke noget om mine ar. Ved ikke om det var alkoholen, eller om jeg bare var for træt til at hade mig selv; men vi havde sex. Og det var okay. Jeg har det fint. Vi faldt i søvn, sådan helt flettet sammen. Og det var virkelig rart og trygt. I morges lavede han så virkelig god kaffe til mig, og kørte mig hjem. Og jeg fortæller mig selv, at jeg har det fint med det. Og det har jeg også. Jeg har det fint, jeg fortryder intet. Han er sød, klog, sjov. Han kan godt lide mig, jeg kan godt lide ham. Jeg har bare virkelig lyst til at skære i mig selv nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar