I denne her uge kommer alt til at ske.
Det sidder dybt i mig, følelsen af angst - følelsen af forventning. Jeg er så pokkers bange for det hele, og jeg aner ikke om det kommer til at gå.
Jeg er blevet uvenner med min bedste veninde. Fordi hun er usikker, og jeg er asocial. Og selvom jeg har brug for at se hende, savner hende sindssygt, så har jeg svært ved at tage initiativ, svært ved at overholde aftaler. Og jeg forstår udemærket at det gør ondt på hende, vi har været forbi denne her så mange gange før. For helvede, undskyld, undskyld, undskyld. Jeg kan ikke sige andet. Jeg elsker dig, og jeg kan ikke uden dig.
Jeg har gjort det dummeste nogensinde. Jeg skal ses med min eks. Ham, der sårede mig. Rev mig i 1000 stykker. Det er ikke gået op for mig. Jeg kan ikke håndtere, hvis han vil have mig - jeg kan ikke håndtere, hvis han ikke vil. Vi skal drikke en kop kaffe på min stamcafé, hvor jeg er tæt med ejeren. Han kender faktisk historien om eks'en. Fuck, det gør ondt. Hvorfor var det nu lige, at jeg ville det her?
Mit halve sabbatår slutter i denne her uge. Jeg ville gerne veje under 70 kg, have et fast arbejde, som jeg kunne fortsætte med under studiet, jeg ville flytte hjemmefra, jeg ville ikke have udøvet selvskade. Jeg ville have styr på mit liv - have lagt Michael og Ole helt væk. Jeg ville vide, hvem jeg var, uden al sorgen. I stedet er jeg det sidste halve år blevet mere og mere opslugt af en syg verden, hvor jeg er på grænsen til noget farligt. Jeg er angst for, at det ikke forsvinder ved min studiestart og denne fortvivlelse skal fylde mig resten af livet. Men på den anden side, håber jeg også på, at det kan blive som i slutningen af gymnasiet, hvor jeg ikke spiste noget om dagen - men heller ikke tænkte på det, fordi jeg var opslugt af studier.
Det første stykke tid bliver hårdt, da jeg slet ikke har lyst til at møde nye mennesker; og jeg ved ikke, hvordan jeg skal definere mig selv. Mine tanker om, hvad jeg er, har jeg ikke lyst til at præsentere for andre. Det er sygt og grimt. Og rigtig, rigtig svært. Og jeg er angst.
Men alle mine følelser, mine problemer, mine triste øjeblikke må give mig en dybere forståelse af andre mennesker og give mig en bedre mulighed for at kunne gøre det jeg virkelig drømmer om: at hjælpe andre.
Og det er det, der er målet.
Nej, nej nej. Du skal ikke lukke det røvhul ind i dit liv igen! Det er det sidste du har brug for.
SvarSletHan har med al ønskelig tydelighed bevist at han er totalt ligeglad med dig - du var bare en sårbar pige han kunne udnytte.
Hvis du er sammen med ham igen, bekræfter du ham i at han kan behandle kvinder som lort, og dig selv i at du ikke er noget værd. Og det er det sidste du har brug for.
Du fortjener noget meget bedre, men mon du selv er klar over det?
Mit liv blev ødelagt, da min mand sendte mig pakning, efter 13 år har vi været sammen. Jeg var vild og hjælpeløs efter at have prøvet så mange måder at få min mand tilbage til mig. En dag på arbejde blev jeg distraheret uden at vide, at min chef ringede til mig, så han sad og spurgte mig, hvad det drejede sig om, jeg fortalte ham, og han smilede og sagde, at det ikke var noget problem. Jeg forstod aldrig, hvad han mente med, det var ikke noget problem at få min mand tilbage, han sagde, at han brugte en besværgelse for at få sin kone tilbage, da hun forlod ham til en anden mand, og nu er de sammen indtil dato, og oprindeligt var jeg chokeret over at høre noget fra min chef. Han gav mig en e-mail-adresse på DR ODION, som hjalp ham med at få sin kone tilbage, jeg troede aldrig, at dette ville fungere, men jeg havde ikke noget valg at komme i kontakt med de ordsprog, at jeg bliver færdig, og han bad om mine oplysninger og at min mand var i stand til at foreslå at fortryde ham, og jeg sendte ham detaljerne, men efter to dage ringede min mor til mig, at min mand bad om, at han ville have mig tilbage, jeg troede aldrig, for det var bare en drøm, og jeg måtte skynde mig til min mors sted og til min største overraskelse knælede min mand og bønfaldt mig om tilgivelse for, at han vil have mig og barnet hjem, da jeg gav DR ODION en samtale om pludselig ændring af min mand, og han gjorde det klart for mig, at min mand vil elske mig indtil verdens ende, at han aldrig vil forlade en anden kvinde. Nu er jeg og min mand sammen igen og begyndte at lave sjove ting, som han ikke har gjort før, han gør mig glad og gør hvad det skal gøre som en mand uden at narre. Hvis du har brug for hjælp af enhver art, bedes du kontakte DR ODION for at få hjælp. Hans e-mail er (drodion60@yandex.com) eller ring til +2349060503921 ELLER også på WhatsApp.
SvarSlet