torsdag den 5. januar 2012

Måske ambivalens

Jeg har en fornemmelse af
slet ikke at være til stede i det her, der
foregår i mit sind
Alligevel er jeg så intenst nærværende
mærker hver brise og føler hver følelse kraftigere
i en rus af melankoli og regler og grænser og kontrol
Og jeg er slet ikke i tvivl om at jeg ikke længere ved
om jeg er taberen eller vinderen og jeg ved godt
at jeg har mistet al forbindelse til fornemmelsen af
det rigtige, det forkerte
det sunde, det usunde
det jeg vil, det jeg ikke vil
Jeg vil ikke spise, måske
Jeg vil ikke elske, måske
Jeg vil ikke dø, måske
måske har jeg aldrig været mig så meget, som jeg i dette sekund føler mig
måske aldrig så lidt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar